Glædelig 1 december
december 1, 2009
Det kommer bag på mig år efter år at det igen er december, tiden går godt nok hurtigt. Men hvor er det hyggeligt med juletid. Vi har hængt stjerner op på Istedgade, det er Josefines kreative far der har lavet dem og så har vi været heldige at låne dem.
Reminder!
november 30, 2009
Jeg vil bare lige huske jer på at det er sidste chance i dag, for at få glæde af vores 16 års fødselsdagstilbud: 20 % rabat på alle varer i webshoppen med koden rude16år.
Tartan skirt
november 30, 2009
Det er nok ikke helt til at se størrelsesforholdene på billedet ovenfor hvis ik man lige ved det, men denne her nederdel er størrelse 80 -altså en babystørrelse.
Som i nok ved er jeg gravid og denne her nederdel er mit første køb til den lille Rudebaby den kostede 25 kr. i møderhjælpens genbrugsbutik. Jeg har svært ved af forstå at der virkelig kommer en baby om nogle måneder, men glæder mig meget og kunne ikke lade vær med at købe denne lille sag fordi den minder så meget om det jeg selv render rundt i år efter år.
Og bare rolig det var bare lige denne her jeg ville vise jer, det bliver ikke til en babyblog.
Lys
november 29, 2009
Efter Josefin
november 27, 2009
Den sidste uges tid har vi fulgt Josefin på Frederiksborggade og her er resultatet. Jeg er meget glad for billederne og Josefins fine og dejlig selvironiske stil. Og så er jeg godt nok misundelig på den fantastiske popo hun render rundt med. -Skøn det er hun, Josefin!
Hvilken dag kan i bedst li? Jeg er vild med fredag, men det er svært at vælge for hun ser jo lækker ud alle dagene.
I dag var det desværre også Josefins sidste dag hos os i Rude
, hun skal nemlig ud og rejse rundt i verden. Vi har været glade for at have Josefin i butikken og kommer til at savne hendes altid gode humør.
Pas nu godt på dig selv Josefin og kom forbi butikken når du er i København næste gang så vi kan drikke en kop kaffe og høre hvordan det går dig.
Noget af det tøj Josefin har på kan man få på vore webshop.
Mandag: Det er ikke kommet på webben endnu, så i må i butikkerne.
Tirsdag: Paliet leggings, gummistøvler og Dr. Denim jakke.
Onsdag: Samme som mandag.
Torsdag: Dr. Denim kjole. Den samme som pigerne har på her.
Fredag: Paliet kjole, tights, Casio ur og nittetaske.
Lørdag: Denim skjorte.
Smykker der sku være sagen
november 25, 2009
Der kommer ofte sælgere i butikkerne der ønsker at vi skal købe et nyt mærke eller varer fra dem. Det er forskelligt hvor godt jeg mener at produkterne passer i vores butikker.
Forleden var der en svensk smykke designer inde for at sælge hendes smykker Sägen smykker. Pigerne i butikken var begejstret for dem og ville ha at jeg skulle kigge på dem. Nu tænkte jeg at jeg ville vise dem til jer… -hva siger i?
Jeg har umiddelbart sagt nej tak til at købe dem hjem, fordi jeg syntes at de er for dyre. Tror armbåndet skulle koste ca. 300 -eller var det 400?,- og en ring ca. 200,-.
Fantastiske efterårsfarver
november 24, 2009
Tjek lige det er billede af Sally Jane. Det er jo absolut fantastisk!
Jeg er vild med de farver og kan ikke vente til jeg får tid til at gå en tur i skoven (snart håber jeg). Lækkert, lækkert, lækkert.
Sabine
november 21, 2009
Forleden dag drak jeg kaffe med Sabine som har arbejdet i Rude på Istedgade, mens hun læste til bygningsinstruktør. Sabine blev færdig med uddannelsen her i sommer og er kommet videre ud i det voksne arbejdsliv. Det var super dejligt at se Sabine igen og snakke om gode gamle dage, samt hvad der er sket det sidste halve år hvor vi ikke har haft ugentlig kontakt.
Og så fik jeg en fin gave:-)
-Jeg blev meget rørt over sådan at få gave, bare sådan uden videre… heldige mig:-)
Tillykke Stig P
november 20, 2009
I går aftes var vi inde og sige tillykke til Stig P som kunne holde 40 års fødselsdag. Jeg som var så stolt at vores 16 år, må indrømme at have en hel del respekt for 40 år på bagen. Der er heller ikke tvivl om at Stig P efterhånden er en institution i København. Jeg husker tydeligt at jeg som teenager, med ærefrygt gik forbi det smukke lokale hvor butikken stadigvæk ligger. Jeg turde ikke gå ind for pigerne der arbejdede der var så smarte og jeg følte mig lille og ikke fin nok. Nogle år senere var der dog ingen vej udenom, jeg måtte ta mod til mig og gå ind for at købe et par Dicobukser. Det er ca. 10 år siden for jeg kan huske at jeg havde dem på da jeg mødte min mand. Sjovt som tiden går, nu syntes jeg at pigerne i Stig P er noget så søde og imødekommende. Jeg tror faktisk altid at de har været det, jeg var bare meget usikker og genert.
Ovenfor på billedet er det Stig P pigerne: Maria og Camille med næsten samme frisyre bar forskellig farve , samt Fransisca (som også var en stor del af Rude engang).










